Et styk sengetæppe færdig, puha.

Hele min sengetæppe historie starter hjemme hos en dejlig veninde, som jeg genfandt ved et super universelt sammentræf der gjorde vi stødte ind i hinanden igen efter 16 år på fødegangen på Herlev Hospital. Ovenikøbet bor vi kun 300 m fra hinanden og havde termin 3 dage fra hinanden, og der endte med at være 1 uge imellem de små søde babyer. Men det var hjemme hos denne veninde jeg genfandt min inspiration og lyst til at begynde og sy igen. Hun havde syet det flotteste babypatchwork tæppe til lillemanden. Så jeg startede med at samle ind af retro og vintage børnesengetøj som jeg ville sy et af, at jeg så blev helt grebet af den fine retro senegtøj man kan være heldig at finde er en anden historie. Alle de dejlige stoffer jeg fandt ville jeg bruge til også at sy nogle store sengetæpper og lapperne har også været sammensyede nogle måneder, det var bare det med vattet jeg har frygtet. Og med rette, jeg har sikkert gjort det på mest besværlige måde og moralen er at jeg har en masse erfaringer at tage med til næste tæppe.

Tæppet lagt på sin nye ejermands seng.