onsdag den 30. juni 2010

Sidste kramptrækning før ferien.

Så er symaskinen pakket væk for nu. jeg har syet som en gal, kjoler, bukser og solhatte til Sandra for at være sikker på hun havde tøj nok at svine til i 14 dage på Kreta. Jeg har stadig en klippet kjole til gode, men den må jeg hygge mig med når vi kommer hjem og de 3 store børn skal holde ferie med deres andre forældre(hulk og æv, men dejligt for dem(børnene)). Første billede er en tunika str. 10-12 år, i vintage sengetøj. Det var egentlig ikke meningen det skulle sys nu, men stoffet var klippet og så så sødt og bedende på mig fra bunken.


Kjole str 2 år i vintage sengetøj, kjolen har fået matchende bukser.


Endnu en kjole str. 2 år i vintage sengetøj.



Et lille forsøg med smock, en kjole til min bonusdatter Helena str. 8 år i stof fra stof2000. Smocken ser pæn ud men trækker lidt mærkeligt stift når man trækker i det. Ved ikke om det er elastiktråden der er noget galt med, jeg har brugt en gammel jeg fandt i kassen. Sikkert indkøbt til at trække perler på i en fjern fortid. Men nu har jeg indkøbt ny og lækker tråd til formålet og jeg glæder mig til nye eksperimenter.




Symaskinen har stået fremme på spisebordet i flere dage, så det har været nemt lige at nå lidt hist og pist. Det har selvfølgelig kun været muligt at rode på spisebordet, fordi vi har haft dette dejlige sommervejr der sørger for vi kan spise alle måltider på terrassen.

2 kommentarer:

  1. Masse flotte kjoler! God tur til varmere strøk!

    SvarSlet
  2. Hej
    Monika.
    Jeg kommer til at savne dig - det gør jeg allerede.....
    Sandra bliver da den smukkeste lille pige på Kreta i år.
    Rigtig god ferie. Hils familien.
    Knus Helene.

    SvarSlet