mandag den 27. august 2012

Flere loppeskatte

Henover sommeren har jeg støvet disse smukke sager op på loppemarkeder. Min menu tekande er blevet sendt videre da den ikke kunne klare konkurrencen med den ny kande. De orange dåser er ren nostalgi, jeg er sikker på min mor havde disse da jeg var barn.

fredag den 24. august 2012

Smukke skatte fra søster

Min vidunderlige søster kom lige forbi et antik loppemarked på Vesterbro og her fandt hun min fødselsdagsgaver. De fineste Erik kold bøtter med store hjerter. Lige ind i samlingen.

fredag den 17. august 2012

Make-over

Så har de små figure fået en ordentlig gang hvid maling og guld kant. Jeg er rigtig tilfreds og planlægger at lave flere efter samme opskrift. Måske med mere pynt, men disse synes jeg bedst det klædte at være mere simple.

tirsdag den 14. august 2012

Arbejdsløs kaffefilterholder

Hvad gør man når man pga af denne skønne maskine ikke bruger kaffefiltre mere? Især når kaffefilterholderen er lækker, retro og rød. Jo jeg gør sådan.

Lille Sættekasse og amagerhylde

Denne lille Sættekasse har også fået hvid maling og små udklip fra børnebøger.
Amagerhylden fandt jeg på dba ikke længere væk end jeg kunne hente den i bil. Sælgeren kaldte den shabby chik og det er meget rammende. Den er lidt medtaget men på en meget charmerende og autentisk måde. Jeg synes den er perfekt og pynter nu på sandras værelse.

mandag den 13. august 2012

Make-over

Disse to figurer fra genbrugsen skal der leges lidt med

Sættekasse med store rum

Jeg har også fået malet og tapetseret denne færdig. Der røg også lidt glansbilleder med i designet.

søndag den 12. august 2012

Loppelykke

Jeg bliver nødt til at dele dagens fund med nogen der forstår.
Gammel model dukkehus med lidt møbler 75 kr.
En lille sættekasse og en lille ramme.
Nu skal jeg bare forklare min mand hvorfor vi har to dukkehuse. Ikke en nem opgave men jeg sælger nok det gamle som er det nyeste.

lørdag den 11. august 2012

Hej igen

Det var så den sommerferie. Skolen starter mandag og familien bliver fuldtallig når de store børn vender hjem fra ferie hos deres andre forældre. Der er ikke blevet syet noget men jeg har færdiggjort nogle andre projekter og anskaffet mig den længe ønskede Amager hylde. Så de næste dage vil der være billede spam på bloggen.
Her er mit største projekt en hjemmelavet sættekassen fra en genbrugs fundet til 40kr. Den var råt træ og rød bagplade. Efter et ton hvid maling og papir fra søstrene og tiger og rov på småting fra barbie, dukkehus og diverse ser den således ud.