Viser opslag med etiketten kjoler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kjoler. Vis alle opslag

søndag den 24. februar 2013

Olga fra stof2000

Her er to kjoler af modellen olga. Det er projekter startet for længe længe siden. Den ene har hængt i skabet flere måneder og den anden er blevet syet færdig i aften. Jeg har stadig 3 klippede klar til nål og tråd. Hvorfor er det så nemt at klippe flere op når saksen og mønsteret er fremme og så svært at få syet det sammen. To-do bunken bare vokser og vokser. Gad vide hvor længe symaskinen får liv at stå fremme denne gang?







lørdag den 10. september 2011

Fin ternet kjole

 Jeg har helt glemt at vise denne kjole frem jeg syede i forsommeren til Sandra. Hun har desværre kun haft den på en gang, men den heldige anledning var et bryllup i familien. Stoffet er fra et betræk købt hos Bloomers kids i Århus.




Og et billede fra dagen med prinsessen.

søndag den 8. august 2010

Kjole nr..........

Så blev et sæt endnu et sæt med kjole og bukser færdige til Sandra. Jeg har brugt mit favorit mønster fra stof2000 til kjolen og eget moderede buksemønster. Jeg synes at grøn og blå virkede som en god ide og så et lille twist med lyserød blondekant.





onsdag den 30. juni 2010

Sidste kramptrækning før ferien.

Så er symaskinen pakket væk for nu. jeg har syet som en gal, kjoler, bukser og solhatte til Sandra for at være sikker på hun havde tøj nok at svine til i 14 dage på Kreta. Jeg har stadig en klippet kjole til gode, men den må jeg hygge mig med når vi kommer hjem og de 3 store børn skal holde ferie med deres andre forældre(hulk og æv, men dejligt for dem(børnene)). Første billede er en tunika str. 10-12 år, i vintage sengetøj. Det var egentlig ikke meningen det skulle sys nu, men stoffet var klippet og så så sødt og bedende på mig fra bunken.


Kjole str 2 år i vintage sengetøj, kjolen har fået matchende bukser.


Endnu en kjole str. 2 år i vintage sengetøj.



Et lille forsøg med smock, en kjole til min bonusdatter Helena str. 8 år i stof fra stof2000. Smocken ser pæn ud men trækker lidt mærkeligt stift når man trækker i det. Ved ikke om det er elastiktråden der er noget galt med, jeg har brugt en gammel jeg fandt i kassen. Sikkert indkøbt til at trække perler på i en fjern fortid. Men nu har jeg indkøbt ny og lækker tråd til formålet og jeg glæder mig til nye eksperimenter.




Symaskinen har stået fremme på spisebordet i flere dage, så det har været nemt lige at nå lidt hist og pist. Det har selvfølgelig kun været muligt at rode på spisebordet, fordi vi har haft dette dejlige sommervejr der sørger for vi kan spise alle måltider på terrassen.