Sidste kramptrækning før ferien.

Så er symaskinen pakket væk for nu. jeg har syet som en gal, kjoler, bukser og solhatte til Sandra for at være sikker på hun havde tøj nok at svine til i 14 dage på Kreta. Jeg har stadig en klippet kjole til gode, men den må jeg hygge mig med når vi kommer hjem og de 3 store børn skal holde ferie med deres andre forældre(hulk og æv, men dejligt for dem(børnene)). Første billede er en tunika str. 10-12 år, i vintage sengetøj. Det var egentlig ikke meningen det skulle sys nu, men stoffet var klippet og så så sødt og bedende på mig fra bunken.

Kjole str 2 år i vintage sengetøj, kjolen har fået matchende bukser.

Endnu en kjole str. 2 år i vintage sengetøj.

Et lille forsøg med smock, en kjole til min bonusdatter Helena str. 8 år i stof fra stof2000. Smocken ser pæn ud men trækker lidt mærkeligt stift når man trækker i det. Ved ikke om det er elastiktråden der er noget galt med, jeg har brugt en gammel jeg fandt i kassen. Sikkert indkøbt til at trække perler på i en fjern fortid. Men nu har jeg indkøbt ny og lækker tråd til formålet og jeg glæder mig til nye eksperimenter.

Symaskinen har stået fremme på spisebordet i flere dage, så det har været nemt lige at nå lidt hist og pist. Det har selvfølgelig kun været muligt at rode på spisebordet, fordi vi har haft dette dejlige sommervejr der sørger for vi kan spise alle måltider på terrassen.

Bukser med hæklede blomster.

Så fik jeg gjort endnu et par bukser færdige til Sandra. Bukserne er en del af et mønstersammenlignings projekt jeg har kastet mig ud. Dette mønster har jeg ikke brugt før i den størrelse, men jeg har klippet 5 cm af liningen efter sammensyningen ellers ville de sidde under armene. Noget jeg burde have forudset, da et par bukser til min søn på 7 år(sammen model) er lige til skraldespanden, da liningen er for høj og der er syet lommer i så de er helt umulige at redde, Well, "you win some you loose some" som man(jeg) siger. Et projekt der er blevet en succes er, at det er det første stykke tøj med egne hjemmehæklede blomster. De er syet fast med en knap i midten. Bukserne har foer da det cowboybuksagtige stof er lidt groft.

Bukserne er str. 2 år. Jeg har forresten skrevet mig bag øret aldrig, aldrig at købe stribet rib igen, det er sindsyg svært at få striberne til at se pæne ud, når man syr det fast til et andet stykke stof.

Et styk sengetæppe færdig, puha.

Hele min sengetæppe historie starter hjemme hos en dejlig veninde, som jeg genfandt ved et super universelt sammentræf der gjorde vi stødte ind i hinanden igen efter 16 år på fødegangen på Herlev Hospital. Ovenikøbet bor vi kun 300 m fra hinanden og havde termin 3 dage fra hinanden, og der endte med at være 1 uge imellem de små søde babyer. Men det var hjemme hos denne veninde jeg genfandt min inspiration og lyst til at begynde og sy igen. Hun havde syet det flotteste babypatchwork tæppe til lillemanden. Så jeg startede med at samle ind af retro og vintage børnesengetøj som jeg ville sy et af, at jeg så blev helt grebet af den fine retro senegtøj man kan være heldig at finde er en anden historie. Alle de dejlige stoffer jeg fandt ville jeg bruge til også at sy nogle store sengetæpper og lapperne har også været sammensyede nogle måneder, det var bare det med vattet jeg har frygtet. Og med rette, jeg har sikkert gjort det på mest besværlige måde og moralen er at jeg har en masse erfaringer at tage med til næste tæppe.

Tæppet lagt på sin nye ejermands seng.