lørdag den 12. februar 2011

Perleblogger og ny nederdel.

Her så seneste projekt. En nederdel til mig selv.
Her med fyld i. Jeg synes nederdelen sidder godt og jeg vil sy flere efter samme model i mere forårs sommervenlige farver. Der kommer helt sikkert noget vintage sengetøj ind over her. Ideerne presser sig på. Jeg er stadig vild med dette stribede jeansstof og synes det står godt til diverse applikationer i friske farver og også et look med blonder, men spørgsmålet er hvor mange nederdele jeg skal bruge med stof? Et luksus problem helt sikkert.




Blomsten er fra IKEA



I morgen søndag bliver jeg perleblogger hos Karen klarbæk. Det har jeg glædet mig til og jeg håber mange vil kigge forbi og se hvad jeg laver.
Jeg har fået syet en masse denne uge, og det har været fedt. Jo mere jeg syr jo mere bliver jeg inspireret til at sy mere.
Bloggen tager sig en pause de meste af uge 7 da vi drager afsted søndag i løbet af dagen med hele familen til en hytte i Sverige. Så resten af aftenen skal gå med at pakke 2 voksne og 4 børn til en uges ferie. Heldigvis er vi alene med Sandra indtil i morgen formiddag hvor vi skal ud og hente de 3 store hos deres andre forældre.




Dagens genbrugsfund

3 fine små skåle, 3 brune flakoner og 2 broderier. Broderiet med møllen er strukket skævt, men så syr jeg bare en skæv/skrå pude. Jeg gav 15 kr for begge broderier, det gør mig helt flov at købe dem så billigt. Flakonerne kommer i flakonbunken, det er rart at have noget at vælge imellem. Det er sjældent mine kreative projekter er planlagt fra starten. Jeg finder ud af hvad jeg har og hvad der passer til hen ad vejen.

Lilla blomster og prikker.

Har jeg nævnt før jeg elsker lilla. Jeg er meget tilfreds med kombinationen af dette. Blomsterne er fra Stof og Stil og prikkerne er fra Håndarbejdscenteret.





fredag den 11. februar 2011

Ugler!

Så er jeg kommet med på uglebølgen, sådan cirka 100 år efter alle andre. Jeg er vild med ugler som jeg har set i mange former og materialer i blogland. Så da jeg så dette velour uglestof i STOF2000 vidste jeg det var min chance for at lave noget med ugler. Bukserne er til Sandra og er allerede godkendt af prinsessen.





torsdag den 10. februar 2011

Ny tunika str. 3 år.



Stoffet er en rest, her er hvad det også er brugt til.

tirsdag den 8. februar 2011

Turkise bukser str. 2-3 år

Her er hvad jeg har brugt det turkise fløjlsstof fra STOF2000 til. Buksemønsteret er mit eget tilpassede, men tror det synger på sidste vers til Sandra. Jeg må prøve at lave det større. Barnet er lige blevet målt til 94 cm idag, det er nok en lidt stor toårig.


Den hæklede applikation kan jeg ikke tage æren for, den er fra IKEA.



Frihånds lommer.

onsdag den 2. februar 2011

Rund pude.

Jeg starter med en rund pude af 4 dele, det gik da meget godt. Næste gang vil jeg kaste mig ud i flere dele. Stofferne er fra IKEA, jeg er vild med deres farverige prints.

Der skulle selvfølgelig være en flakon på bagsiden så den passer til resten.