fredag den 4. marts 2011

Mor/datter nederdele.

Bloggen har været ferieramt et par uger. Vi har været på en dejlig vinterferie i Sverige i lejet sommerhus. Skønt med masser af sne og hygge.
Der har været gang i symaskinen siden vi kom hjem, og de næste par dage vil jeg lægge lidt nyt ud. Jeg har syet nederdele og bukser til mig selv og et par andre småprojekter til Sandra er blevet færdige. Så skete der også det at opladeren til kameraet forsvandt efter hjemkomsten fra Sverige, så kameraet var helt dødt i en uge indtil jeg kunne finde og bestille en ny på nettet. Sikke et held. Så nu er vi opladet og klar til billeder, næsten. Lidt mut model som ikke lige kunne se det fantastiske i mor skulle tage billeder. Mønsteret til nederdelen gik der lidt kuk i da jeg ikke lige havde et mønster i Sandras størrelse. Den blev for smal i livet i første omgang, så jeg syede et stykke broderi anglaise(staves?) i foran.

Her er så min nederdel, nu mangler jeg bare forår og lidt varmere grader for at passe ind med dette look. Jeg har brugte samme mønster som forrige indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar